Der er meget stille i vores lille landsby sådan en juleaften, når man går tur.
Roen har sænket sig og der bliver knækket og spist nødder, som en sidste krampetrækning, inden julen stille lister sig ud i vinternatten.
Dernæst kunne vi godt bruge en ny sofa. Den vi har nu er en sofa med chaiselong. En sovesofa.
Det er såmen en fin sofa og vi har også været glade for den, men den ser noget slidt ud efterhånden.
I lejligheden har vi nemlig intet soveværelse, da vi har prioriteret at børnene havde hver deres værelse, så vi har sovet i stuen.
Det betyder jo så også at i de par år hvor vi har haft sofaen, der er den blevet brugt hver dag og nat, så det slider jo noget på sådan en sag.
Så når vi flytter vil jeg gerne med tiden få sparet sammen til en ny.
Jeg havde forestillet mig sofaen herunder x 2 :o)
Det er lavet af okselæder og er en rigtig flyder. Lige sådan som en dejlig sofa skal være.
Jeg var ellers meget i tvivl, for man kan få nogle rigtig flotte nogle med egetræs kanter, som er super stilrene og flotte. MEN de er bare ikke så bløde og behagelige og her kommer komfort altså før udseende.
Så det endte med at blive den her der kommer på ønskelisten 2 gange :o)
Til en sofa skal der naturligvis også være et sofabord.
Ja ja, jeg har allerede et sofabord og jo, det er også fint og fejler intet. MEN (Igen) det er et bord, som man er rigtig glad for i starten og så bliver man rigtig træt af det med tiden.
Det er nemlig et glasbord, så det skal pudses hele tiden og hvem gider det?
Altså: Et nyt sofabord skal der til og dette kom så på ønskelisten. Det er naturligvis massivt sæbebehandlet eg, så det matcher spisebordet.
Den opmærksomme læser vil nok have opdaget at det ser lidt specielt ud på pladen under bordpladen. Det er simpelthen fordi der er en lille skuffe i.
Se dét er jo vældig smart, for så har man et sted man kan gøre af sine bordskånere. Og jo: Jeg er typen der vil forlange at folk skal bruge bordskånere, for ellers har jeg samme plejeproblem med det nye bord, så skal det sæbebehandles hele tiden og det gider man jo heller ikke.
Endelig så er jeg også nød til at få sparet sammen til en vitrine.
Det var slet ikke min plan på noget tidspunkt, at jeg skulle have mig et vitrineskab. Men sælger havde et stående ved en bestemt væg og da jeg så det, tja... Så kunne jeg jo godt se at det var jeg jo nød til at have mig, for det passede bare perfekt der, hvor deres stod.
Så denne vitrine er også kommet på ønskelisten. Igen er den i massiv sæbebehandlet eg.
Når de ting er købt ind, så har jeg tilgengæld også alle de (store) ting, som jeg gerne vil have til stuen.
Det kan godt være, at det kommer til at tage lidt tid, for det er jo ikke helt billigt når man vil ud og have sige en hel ny stue, men jeg er heldigvis et tålmodigt menneske. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind at jeg er.
Kommer tid, kommer råd ;o)