fredag den 30. oktober 2009

Tiden er lang!

Ja, guderne skal vide, at man bliver lettere utålmodig, når man venter på at få overdraget nøglen til sit nye hus.
Især når det ligefrem er drømmehuset man venter på at flytte ind i.

Vi har hørt fra ejendomsmægleren og fået afvide at vi hører nærmere angående nøgle-overdragelsen inden for 14 dage. Så nu må vi bare spændt vente og se om det bliver til den aftalte dato: 01.12 eller om vi er heldige, at få nøglen før.
Det ville jo være SÅ dejligt.
Men men, naturligvis skal sælger jo også liiige have mulighed for selv at nå ud af huset i fred og ro!

I mellemtiden vil jeg bruge tiden på at dele lidt med jer. Nemlig hvilke ting der står på ønskelisten til det nye hus.
Ønskelisten er mere til mig selv, så jeg ved hvad jeg skal spare sammen til.
Og nå ja, så kan man jo altid ønske sig gavekort til DanBo, så man bliver hjulpet lidt på vej ;o)
Først og fremmest ønsker jeg mig dette spisebord og 8 stole til.
Bordet kan gøres længere, så der kan sidde 14 personer omkring, men 8 stole her og nu vil nok kunne gøre det.
Bordet er i massiv sæbebehandlet eg og er virkelig flot. Det skal ses i virkeligheden.


Dernæst kunne vi godt bruge en ny sofa. Den vi har nu er en sofa med chaiselong. En sovesofa.
Det er såmen en fin sofa og vi har også været glade for den, men den ser noget slidt ud efterhånden.

I lejligheden har vi nemlig intet soveværelse, da vi har prioriteret at børnene havde hver deres værelse, så vi har sovet i stuen.
Det betyder jo så også at i de par år hvor vi har haft sofaen, der er den blevet brugt hver dag og nat, så det slider jo noget på sådan en sag.
Så når vi flytter vil jeg gerne med tiden få sparet sammen til en ny.

Jeg havde forestillet mig sofaen herunder x 2 :o)
Det er lavet af okselæder og er en rigtig flyder. Lige sådan som en dejlig sofa skal være.

Jeg var ellers meget i tvivl, for man kan få nogle rigtig flotte nogle med egetræs kanter, som er super stilrene og flotte. MEN de er bare ikke så bløde og behagelige og her kommer komfort altså før udseende.
Så det endte med at blive den her der kommer på ønskelisten 2 gange :o)

Til en sofa skal der naturligvis også være et sofabord.
Ja ja, jeg har allerede et sofabord og jo, det er også fint og fejler intet. MEN (Igen) det er et bord, som man er rigtig glad for i starten og så bliver man rigtig træt af det med tiden.
Det er nemlig et glasbord, så det skal pudses hele tiden og hvem gider det?

Altså: Et nyt sofabord skal der til og dette kom så på ønskelisten. Det er naturligvis massivt sæbebehandlet eg, så det matcher spisebordet.
Den opmærksomme læser vil nok have opdaget at det ser lidt specielt ud på pladen under bordpladen. Det er simpelthen fordi der er en lille skuffe i.
Se dét er jo vældig smart, for så har man et sted man kan gøre af sine bordskånere. Og jo: Jeg er typen der vil forlange at folk skal bruge bordskånere, for ellers har jeg samme plejeproblem med det nye bord, så skal det sæbebehandles hele tiden og det gider man jo heller ikke.

Endelig så er jeg også nød til at få sparet sammen til en vitrine.
Det var slet ikke min plan på noget tidspunkt, at jeg skulle have mig et vitrineskab. Men sælger havde et stående ved en bestemt væg og da jeg så det, tja... Så kunne jeg jo godt se at det var jeg jo nød til at have mig, for det passede bare perfekt der, hvor deres stod.

Så denne vitrine er også kommet på ønskelisten. Igen er den i massiv sæbebehandlet eg.

Når de ting er købt ind, så har jeg tilgengæld også alle de (store) ting, som jeg gerne vil have til stuen.
Det kan godt være, at det kommer til at tage lidt tid, for det er jo ikke helt billigt når man vil ud og have sige en hel ny stue, men jeg er heldigvis et tålmodigt menneske. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind at jeg er.

Kommer tid, kommer råd ;o)

mandag den 19. oktober 2009

Dejlig efterårsferie

Så kom ungernes efterårs ferie.
Manden skulle arbejde mandag og tirsdag, men så stod den også på fri resten af ugen.
Onsdag vidste vi at der ville komme svampebob firkant i Næstvedcentret, så der drog vi ned. Sønnen kan nemlig godt lide svampebob.

Vi andre er i og for sig ligeglad med Firkanten, men det er jo altid rart også at have en god undskyldning for at ose lidt.

Og det blev der rig mulighed for imens vi ventede på at sønnen kunne komme til at blive fotograferet sammen med den famøse gule firkant.
Imellem oseri og andet ventetid, så hyggede datteren og jeg os med at kigge på alle de søde børn, som skulle have taget et billede.

Ikke alle var lige enige med deres forældre i at bob var en sød lille Firkant, som de skulle have tage billede sammen med. Faktisk vækkede Bob den samme rædsel, som jeg adskillige gange har set hos børn, som møder julemanden for første gang.

Jo, det var efterårsferie og ungerne skulle have oplevelser, skulle de :o) Og det fik de!

Så som vi til Torsdag.

Der havde vi besluttet os for at tage en tur til legoland, hvis vejret ellers holdt.

Onsdag aften kunne vi se på vejrudsigten at det ville blæse lidt men ellers have flot blå himmel om torsdagen. Så til aftensmaden om onsdagen fik poderne af vide at vi skulle til Legoland dagen efter.

Det vækkede en del jubel, så det var jo herligt :o)

Torsdag stod vi forholdsvist tidligt op. vi havde godt nok ikke planer om at være mange timer i Legoland, da vi jo vidste at det nok ville blive en kold fornøjelse, trods alt.
Da vi stod op, så vi at der var kommet en cache, som endnu ikke var blevet fundet.

Til dem der ikke kender til Geocaching-verden, skal der nok lige nævnes at der er en vis sport i at være Nr. 1 til at finde en cache.

Derfor skyndte vi os naturligvis ud for at finde denne cache, inden vi kørte til bageren. Det lykkedes os da også at blive nummer et, så det var ikke helt forgæves.

Efter endt cachetur gik turen videre mod bageren, hvor der blev indkøbt lidt franskbrød og nogle basser, så der kunne hyggespises inden vi vendte snuden mod Legoland.
Omkring 10.30 gik turen så mod Billund.

I Legoland fik vi prøvet nogle forskelige forlystelser (ja ja, det gør man jo) og vi fik vasket lidt guld, så "lille"manden kunne få sig en guldmedalje med hjem.

Kl. 18.00 lukkedes alle forlystelserne, så vi slog et smut forbi deres shop, for at se om de havde noget vi ikke kunne leve foruden.

Vi fandt nogle forskellige småting og der var ovenikøbet 30% rabat, så det var nu ikke fordi der blev spenderet den store formue.

På vejen hjem fra Legoland kunne vi lægge den flotteste solnedgang bag os, som symboliserende den fred der sænkede sig over bilen, mens vi trillede mod mørket og ungerne døsede hen.

Fredag skete der ikke det vilde. Vi skulle have sendt datteren på week-end og skulle have handlet lidt ind. Så det blev en stille pakke/handle-dag.

Lørdag derimod!
Vores søn er ret begejstret for dinosaure, så da vi så at "Walking with dinosaurs" kom til Danmark, så fik vi fat i nogle billetter, så sønnen kunne komme ind og se det.
Lørdag morgen fik han afvide at vi ville kører en tur til Kbh for at cache lidt. Vi tog da også to styks på vejen. Den tredje cache vi skulle tage viste sig ikke at være en cache, men et besøg i Forum hos dinosaurene :o)

Det kan nok være at han blev glad.

Showet var helt fantastisk. Det var ikke kun lys, lyd og store dyr.
Man fik også en masse info om hvilken tid de forskellige dinosaure levede i, hvad de levede af osv...
Et interessant, oplysende og spændende show, helt igennem.

torsdag den 1. oktober 2009

Geocaching

Jeg (Fruen) elsker at skrive, så mens jeg venter på at vi flytter, så vil jeg bruge tiden på at dele alt muligt andet med jer.

Lige nu har jeg tænkt mig at dele en af vores hobbyer med jer.
Vi dyrker nemlig Geocaching.

Hvad er Geocaching?
Geocaching er skattejagt med GPS.

Men hvad går det ud på?
Det går simpelthen ud på, at der rundt omkring i verden er gemt en masse "skatte" som man skal finde, ved hjælp af sin GPS.
I skrivende stund er der 11.379 gemt rundt omkring i Danmark, så mon ikke også der er en i nærheden af dig? ;o)
Tjek det evt ved at indtaste dit postnummer i boksen herunder og se hvad der kommer frem:




Og hvorfor skal jeg lede efter dem?
Det skal du naturligvis af flere årsager:
1. For at komme ud og få lidt motion uden at det bliver kedeligt.
2. For at se spændende, sjove, interessante steder, som du ikke ville have set, hvis det ikke var for Geocaching.
3. Ungerne ELSKER en god skattejagt.
4. Du har muligheden for at møde andre søde mennesker, med samme interesse.

Hvad er en Geocache egentlig, ud over en "skat"?
En geocache er en beholder, som altid indeholder en logbog.
Der ud over kan den tit indeholde små bytteting, så der er noget børnene kan bytte.

Og hvad gør jeg så med skatten når jeg finder den?
Når du har fundet en cache skal du som minimum skrive i logbogen.
Du kan også læse hvad andre før dig har skrevet og du kan bytte, hvis der er bytteting i cachen.
Derefter skal du logge den på nettet når du kommer hjem.

Ok ok, det kan da godt være det er sjovt, men hvordan kommer jeg igang så jeg kan prøve om det er noget for mig og min familie??
Først opretter du en profil på http://www.geocaching.com/.
Derefter går du til http://www.geocaching.dk/ og opretter dig med samme profilnavn, som du valgte på .com'en
Så er det bare om at finde en håndholdt GPS, om du evt. kan låne.
Ellers ved jeg at der er steder på nettet, hvor du kan leje dem.
Og så er det bare afsted. Men pas på! Man bliver bidt af det. Så er du advaret!

Hvor kan jeg læse mere om det, inden jeg beslutter om jeg vil prøve?
Du kan læse en masse omkring sporten på Geowiki
Du kan også finde en masse på Geocachings danske side
Du kan også finde en artikel om Geocaching i bladet "Skoven" her
Artiklen er godt nok fra 2005, men den giver stadig et lille indblik i Geo-verdenen.

Jeg håber du er blevet lidt klogere på Geocaching efter at have læst dette, og evt bliver lidt nysgerrig på at prøve det også :o) God fornøjelse!

Skulle du få brug for hjælp til at komme igang, så skriv gerne til os på familien.hojbjerg[a]gmail.com så skal vi gerne hjælpe dig.

Velkommen til Højbjerg

Ja, det er måske lige en tand for tidligt at ønske velkommen til Højbjerg, for vi er endnu ikke flyttet. Og det er først ved vores flytning at det hele rigtig begynder.
Vi har nemlig købt os et lille hus på landet.
Vi er:
Far på 30
Mor på 35
Datteren på 14
Sønnen på 9
og alle vores dyr, som lige for tiden "kun" består af 3 hunde.
Det vil vi dog ændre kraftigt på når vi flytter.

Og hvad vil du så kunne finde her hos Familien Højbjerg?
Du vil kunne finde alt hvad der lige falder os ind den dag.
Det kan være alt lige fra en opskrift, en fortælling om dagens begivenheder, en kreativ idé osv osv... Kun fantasien sætter grænser.

Men vi håber at du vil finde det sjovt og inspirerende at læse med her på vores side.

*Velkommen til*