torsdag den 24. december 2009

Glædelig jul

Så sænker julefreden sig over Familien Højbjergs lille "bondehus"
Det er ikke så tit det lykkedes os, men i år gik den: Vi fik brændt kalenderlyset helt ned.
Og det endda på den rigtige dato.

Aftensmaden stod idag på andesteg, hvide og brune kartofler, rødkål og dejlig jule-ande-sovs.
Det var vellykket og smagte ganske vidunderligt.
Desserten... Ja, den har de fleste nok gættet. Den stod naturligvis på Ris ala mande.
Mandlen løb farmand af med, til stor ærgelse for sønnen.
Meeeenn..... Så snart vi havde rejst os og sat os over til sofabordet og juletræet, så glemte han dog hurtigt ærgelsen over ikke at have vundet mandelgaven.

Der skulle naturligvis lidt guf på bordet.
Ja, der bliver ikke spist meget guf her i huset og der er da også langt over halvdelen tilbage stadigvæk, men der hører sig jo juleguf til en juleaften, så sådan skulle det nu altså være.


Også nødde-snemanden skulle på bordet, for nødder hører sig sandelig også til her.
Efter endt gave uddeling og detil hørende udpakning, skulle der leges med alt det nyerhvervet legetøj. Glæden var stor ved hver udpakning og dagens hit blev en gave, som havde kostet det voldsomme sum af 40,-
Ja, så kan man nok se at forældres ræs, med store og dyre gaver, er mere forældrenes forventinger end børnenes ønske :o)
Da der var blevet kigget på alle gaver og samlet og leget med legetøj, så skulle der en lille aftenstur til.
Der er meget stille i vores lille landsby sådan en juleaften, når man går tur.
Men hyggeligt det var det. Dejlig bare at gå der stille og se på sneen og de mange flotte julelys, mens man kunne snakke om dagens høst og hygge og hvad der skulle foregå når man igen kom hjem.
Vel hjem-ankommet blev der spillet med de nye Playstation-spil.
Nu er dagen ved at gå på hæld i vores lille hjem.
Roen har sænket sig og der bliver knækket og spist nødder, som en sidste krampetrækning, inden julen stille lister sig ud i vinternatten.
Godnat herfra og glædelig jul.


lørdag den 19. december 2009

Sneen den faldt i december....

Og til stor fornøjelse for sønnen som straks skulle en tur ud i det naturligvis.
Planen var julemandsbygning, men det var alt for frossent til at sneen kunne hænge sammen, så han endte med at trave sig en tur i haven i stedet og hygge sig med at lave spor i sneen.

fredag den 11. december 2009

Så er vi igang

Ja, så fik vi endelig overtaget huset og vi er godt igang med at prøve at få det hele til at se lidt hjemligt ud.

Her er det mit hobbyrum inden der blev lavet noget.

Så blev der sat hylder, skabe osv op, så nu begynder det at ligne noget.


Og så blev der også lagt/sat ting op, så nu ser det helt bebolig ud.


Dette er så vores soveværelse inden der blev lavet noget.

Og soveværelset set fra en anden vinkel


Og så kom vores klædeskab op, vores seng kom ind og det samme gjorde sengebordene. Så blev soveværelset tæt på færdigt.

Sønnens værelse var grønt da vi overtog, men det ville han ikke have det.

Sønnen ville gerne have at det blev lyseblåt, så datteren og svigersønnen malede værelset og så var det ellers klar til lillebrors ryk-ind.

Og der blev sat rummænd op hist og her.

Her er vores køkken/alrum den dag vi overtog.

Samme rum, set fra en anden vinkel.

Og så fik vi sat lidt møbler ind og så begyndte det også så småt at ligne et hjem.


Og lige så snart det begyndte at ligne et hjem, så begyndte jeg så småt at sætte forskellige juleting op, så vi når at få bare en lille bitte smule jul i år.

Og levende lys kan man slet ikke få nok at i denne kolde mørke tid.

D. 1 dec. kom der to nye katte til hjemmet.

Og de fandt sig hurtigt til rette

Et lille kys fra de nye venner kunne det såmen også blive til allerede på første dage.

Og helt ærligt: Hvor mange katte kan prale af at have deres egen vagthund?

Da vi havde boet på landet en lille uges tid, så blev der yderligere tilføjet 10 høns til husstanden.

Det er ganske rart, for nu er der ca. 10 friske æg til os hver eneste dag. Dejligt!