mandag den 30. maj 2011

Foråret er her :)

Så gik den vinter. Kold og lang, men faktisk meget hyggelig her ude på landet, med al den sne.
Vi nåede at sne inde et par gange inde i det nye år her, men det var heldigvis ikke fordi det blev så meget.

Nu er foråret så kommet for fuld blus og vores have trænger virkelig til en kærlig hånd.

Manden har arbejdet meget det sidste lange stykke tid og jeg er ikke havemenneske, så den har virkelig været forsømt, haven.
Men nu har han lige en lille smule tid hver eftermiddag, så nu er han igang :)

Vi har fået købt nogle søde opstammede blomster til at stå og pynte lidt hist og her på gårdspladsen.



I forhaven har vi to runde rosenbed, som var alt andet end kønne.
Vi har købt os to Irene Kloster, Azalea, som skal stå i forhaven i stedet for, så roserne skulle hives op og bedene gøres klare.


(Her er et billede af hvordan bedet så ud som "rosen"bed, inden vi gjorde noget ved det)


(Og her er så et billede efter roserne er flyttet og bedet er klar til at blive gravet)

Roserne i bedene var i og for sig meget søde, så jeg nænnede ikke rigtigt at smide dem ud. Men da det ikke er roser med duft, så kommer de altså ikke ned i mit rosenbed ved terrasen.


("Bedet" bag garagen inden der blev sat roser i - krudtet skulle lige væk)

Manden synes at de evt kunne sætte nede på bagsiden af garagen og det var egentlig en fin idé, for der stod intet (andet end ukrudt) i forvejen.
Så ukrudtet blev fjernet, roserne gravet op af rundbedet i forhaven og flyttet ned i garagebedet.


(Så kom roserne fra forhaven om og stå bag garagen, som nu bliver det nye rosenbed)

Om de så har godt af at blive flyttet lige nu, det vil tiden vise. Overlever de, så overlever de - Gør de ikke, så bliver de hevet op og smidt ud.

onsdag den 14. juli 2010

Lidt opdatering

Ja, nu har sommeren jo rigtig meldt sin ankomst, så det er jo ikke meget man får sat sig her foran PC'en og opdateret hjemmesiden.
Men nu må jeg heller komme med en lille smule opdatering.

Børnene har fået sat deres pool op, så nu er der rig mulighed for at få sig en sval dukkert i det meget varme sommervejr vi har for tiden.


Blomsterne ved drivhuset står også rigtigt fint for tiden.
Det er dejligt med alle de skønne farver.




Den ene dag fik vi besøg af en guldsmed og jeg var heldig at nå at få et enkelt billed af den, inden den igen strøg afsted.


Vi har heldigvis massere af hyld, så naturligvis skulle der også laves noget hyldeblomstsaft.
Planen var egentligt at der skulle være lavet mere, men jeg tror nu jeg vil lade nogle blive tilbage, så der også kommer bær, så man, senere på året, kan nyde lidt hyldebærsaft også.
Jeg har ikke billeder af det, men ud over hyldeblomstsaftebn, så er der også syltet rødbeder og lavet agurksalat.
Der er nu ikke noget så lækkert som når man kan lave en masse ting af alt det man har i haven.
Jo, vi nyder livet på landet.

torsdag den 13. maj 2010

Snobrødstid

Så blev det tid til at starte op i bålet.



Og der er ved at komme godt fut i det.
Men det skal jo også brænde ud og blive gløder inden vi kan
smide snobrødet over det.



Men så tålmodige var vi ikke, så der var nu stadig flammer
da vi begyndte af bage.

Og så blev der ellers bagt snobrød,
æbler og marsmellows på livet løs.
Hyggeligt!

Tingene spirrer

Æbler får vi mange af i år tror jeg.
Der er rigtig mange af de her rundt omkring på æbletræerne.










Vi har simpelthen de sødeste lyserøde blomster på de jordbær,
som stod i haven, da vi overtog huset.
Om det er spise eller pyntejordbær er vi faktisk lidt i tvivl om,
da vi aldrig har set lyserøde blomster på jordbær.
Men søde det er de nu.



Hækken spirrer også fint...



Løst og fast i haven...

Her skal manden til at gå igang med vores bål.
I baggrunden kan man (Bag den nyplantet hæk) se vores madhave med bl.a. vores nylagte urtehave, hvor der er kartofler, rødløg, løg, gulerødder, rødbeder, radiser og ærter.


Sønnen har fået sin fødselsdagsgave. En trampolin.
En gave, som han glædeligt deler med resten af familien, når han kan få dem til det.



Vi har også valgt at rykke vores granitbænk over til jordbærbedet.
Der syntes vi den kom mere til sin ret.


Hønsene er landhøns og skal naturligvis have lov at hakke lidt rundt i de bede vi nedlægger inden alt bliver fjernet og sået til med græs.
De nyder det til fulde.

Bålplads

Idag blev det tid til at få lavet den længe ventet bålplads.
Den endte slet ikke som det var planen til at begynde med, men det gør ikke det mindste, for den endte som vi gerne vil have den.

Manden går igang med bålet, efter at have gravet græsset væk.


Så blev den færdig. Den ser noget lille ud på billeder...


Og så er der smidt lidt brænde på, så den er klar til i aften, hvor den skal indvies med en god gang snobrød og hygge.



torsdag den 29. april 2010



Så er bedet i forhaven godt på vej.
Vi har også fået sat nogle fuchsia i jorden. Det pyntede også lidt.



Foran garagen var der et bed med en masse sten i.
Ikke ligefremt kønt, så manden foreslog at vi (Nærmere "han") gravede det op og lagde jord i stedet for, så man kunne få et pænt bed.



Så kom stenene væk og der røg jord i istedet for.
Det skal nok blive godt med tiden.
Det der hænger/ligger er en (tror vi) Clematis, som vi skal have bundet ordenligt op.



Så er manden igang med jordbær-cirklen.
Den skal bestå af 3 slags jordbær:
Nogle vi selv havde med os, som vi ved er rigtig gode.
Nogle som vi har købt til lejligheden.
Nogle som der stod i haven i forvejen.



Og færdig blev den.
Nu glæder vi os bare til der kommer en masse skønne jordbær.



Under arbejdet i haven blev denne lille salamander fundet.
Der er ikke rigtigt nogle våde steder i vores have, så der kunne den jo ikke rigtigt trives i længden. Men heldigvis er der er vandhul nede bag vores have.



der gik vi så ned for at sætte den lille fyr fri, så den kan få nogle ordenlige betingelser at leve under. Så dette er nu dens nye "bolig".



Fri som fulgen.....